Indimellem er det ganske sundt at stille sig spørgsmålet, om man ville være sin egen veninde/kæreste/kollega.
Det hjælper én til at se egen evne til relationer udefra. Jeg holder meget af at reflektere over, hvordan mine hunde egentlig har det.
Én ting er, at deres grundlæggende behov selvfølgelig er opfyldt; de er sunde, får god føde, tryg hvile, motion og masser af stimulering.
En supplerende vinkel er hvordan de går og har det som individer, er de grundlæggende glade? Går de og hygger sig? Virker de velafbalancerede og trygge også i nye situationer? Viser de tillid til mig og andre? Der er selvfølgelig stor forskel fra race til race og fra hund til hund, på hvordan hunden agerer, når den hviler i sig selv. Men når man kender sin hund, er det tydeligt at se reaktionen, de dage hvor der har været lidt for meget eller lidt for lidt..
Det kan jo ikke undgås, at der indimellem, måske især her i ferietiden, efter hundens smag, er lidt for mange gæster. Eller der sker for meget på en ferierejse, hvor alt er nyt. Til gengæld er der måske perioder med travlhed eller sygdom, hvor der måske sker lidt for lidt.
Prøv at lade tankespindet løbe hen i ‘Ville jeg være hund hos mig selv?‘ Er min ejer sjov at være sammen med? Eller lidt for ambitiøs? Eller er der virkelig mange regler og mange NEJ‘er?
Hvis du var din egen hund, ville du så vælge dig som ejer?
Seneste kommentarer