11110457_851977298171484_997085880548756843_n
Der er flere muligheder for at gøre dette til om ikke en hyggestund, så i hvert fald en ok stund: Grundlaget er jo lagt hos opdrætteren, der allerede har hyggeklippet klør et par gange, når man henter ved 8 uger, og så er det bare at holde ved lige med et lille bitte klip mindst en gang om ugen. Hvis det er blevet til en rigtig ubehagelig oplevelse af en eller anden grund, så er det i gang med langsom tilvænning, meget gerne med klikkeren.

Lad klosaksen ligge en uge på sofabordet og skub lidt rundt med den, løft den lidt og når Vuf kan kigge på den uden at løbe væk så begynd at klikke og guffe for det. Gå langsomt frem.. pote i én hånd, saks i anden – klik … saks i samme hånd som pote – klik osv.. snak i mens, eller syng.. vores vejrtrækning påvirker dem så meget, og det er svært at holde vejret mens man synger..

Det kan være være smart at lade hunden stå op og løfte poterne, som når man renser hove på en hest. Hvis den sidder ned, skal den sidde ‘i samme retning’ som dig selv, så der ikke hives frem i poten.. Det kan være en hjælp at bruge en sliber i stedet for en saks, men kun kort tid pr klo, den bliver varm ! Hvis kløerne er blevet alt for lange kan man dels gøre som illustrationen viser, og man kan file kløerne spidse, som havde man brugt en blyantspidser, så trækker blodåren sig hurtigt tilbage og man kan klippe lidt igen efter et par dage..

Det er desuden meget vigtigt at saksen er stærk og meget skarp, ellers vrider den kloen, når den klipper og det gør ondt. – For lange klør kan på sigt give smerter i skuldre og led, fordi bevægelserne bliver uhensigtsmæssige.. Kløer der rører gulvet, når hunden står helt almindeligt, er for lange.

Man kan også vælge denne metode :

God video om negleklipning – jeg vil dog anbefale at vippe poten bagud når hunden står op som i det sidste eksempel, så trækker man ikke i benet – altså som når man renser hove på en hest..
https://www.youtube.com/watch?v=6JTKrJ2sVGo

‘Min cykel er punkteret’, ‘Mit køleskab er tomt’, ‘Min mobil er løbet tør for strøm’ – Tænk hvis vi bare lod disse irriterende momenter blive til tilstande, som ikke blev ændret..?
Det er lidt det der sker indimellem på hundefronten; ‘Min hund trækker’, ‘Min hund hopper op’, ‘Min hund ignorerer mit indkald’.. Disse daglige irritationsmomenter bliver ofte bare til beskrivelser af hunden, i stedet for bare en beskrivelse af en forbigående tilstand som der arbejdes væk. Ikke at disse adfærd er ligeså hurtige at ændre som at lappe en cykel, men der er absolut ingen grund til at opfatte dem som endegyldige beskrivelser af hunden. – Stort set alle uønskelige adfærd kan ændres til det bedre.

Opsøg hjælp så du kan få et dejligt langt og sjovt liv med din hund.

Jeg hjælper dig gerne med at finde ud af hvilken type hund, der ville passe bedst ind i dit liv.

at vælge race

Hvis vi bare var ligeså omhyggelige med deres valg af hund, som med deres valg af bil. Det er utænkeligt at købe bil udelukkende efter udseende, og det burde det også være, når vi køber hund. At købe en traktor til at køre på ferie til syd Frankrig i eller en Ferrari til Falcks vejhjælp, er jo helt utænkeligt.
Alle hunderacer er gennem selektiv avl genetisk forprogrammerede til helt specifikke opgaver, – meget forskellige opgaver, som vi mennesker har haft brug for hjælp til; det være sig helt at finde trøfler, alarmere de større vagthunde, trække hundeslæder over indlandsisen eller løbe ud på savannen og holde en løve i skak indtil jægeren kom og skød den. Det gik sådan set helt fint i mange år, indtil at vi mennesker begyndte at købe hund efter hvordan den ser ud. Vi glemte bare, at de genetisk omhyggeligt fremavlede egenskaber stadig ligger dybt programmede i hunden, så er det en god idé at forholde sig til, hvad man gennem snesevis af hundegenerationer har foretrukket af egenskaber for denne race og derfor avlet med dette for øje, inden man går ud og køber sig en dejlig familiehund.

’Det er bare et spørgsmål om træning.’
Det hører man tit, men det kan altså blive en del op ad bakke, hvis man f.eks. køber en af de selskabshunde, som gennem selektiv avl i over 400 år dvs. 100-200 generationer, er blevet fremavlet til, at ville være tæt på sin ejer døgnet rundt, og derefter regner med, at den nemt kan være alene i 8-10 timer om dagen. Eller hvis man falder for en smuk jagthund, der ligeledes er blevet avlet på efter dens jagtegenskaber, og så udelukkende bruge den til at tusse på et parketgulv og pynte – det kan der altså godt komme nogle frustrerede hunde og nogle mindst ligeså frustrerede hundeejere ud af. For hundene vil jo reagere uhensigtsmæssigt, når deres behov ikke bliver opfyldt; de gør af alt og alle, de splitter møblerne ad, de bliver angste og uligevægtige i forskellige grader.
’En glimrende familiehund.’
I de fleste raceportrætter står der, at det er ’en glimrende familiehund’, men det er altså ikke det eneste, man bør undersøge inden man drager ud for at kigge på små bedårende hvalpe. Nogle hunde er således gode familiehunde SAMTIDIG med at det ligger dybt i deres gener at holde andre væk fra deres territorier, eller de er avlede til at gø intensivt for at alarmere større vagthunde ved den mindste lyd i nærheden af deres område. I nogle hunderacer har man dyrket så meget hyrdeinstinkt, at det kan være svært for de fleste eksemplarer af racen, at slappe at på en bytur, hvor der er cykler, løbere og legende børn. Flere racer er avlet til at ’gå på jagt alene’ uden at vente på ejeren; de kan være meget svære at holde på en gård uden et højt hegn osv.

Hunderacer har på samme måde som biler et ydre design, der er som udgangspunkt er forudbestemt af funktionen, men udelukkende at se på det ydre design er lige uhensigtsmæssigt for racerkøreren, landmanden og for hundeejeren.

påpå

Dette interview lavede jeg med
Dyrlæge Jens Knudsen fra Næstvedegnens Dyrehospital
i nov. 2013 til et hundeblad ‘Ridgebacken’ som jeg var redaktør på.

HVALPEFEDT- KUN PÅ HVALPE DER ER UNDER 8 UGER!

R: Hvor mange Hofteleds Dysplasi & Albueleds Dysplasi røntgenbilleder tager du ca om året?
Jens Knudsen: Mere end 200 om året

R: Har du fulgt nogle af disse hunde fra hvalpe?
JK: En hel del af dem er jo lokale opdrætteres hunde som jeg har fulgt, nogle fra fødslen og mange fra hvalpevaccinationerne og frem.

R: Over hvor mange år har du bygget din erfaring op?
JK: Jeg har rundet de 25 år som dyrlæge

R: Efter din overbevisning, hvad er så den største miljøpåførte risikofaktor mht HD AD hos vores hunde?
JK: Generelt gør jeg altid et stort nummer ud af at forklare, at det vigtigste man skal bekymre sig om, når man taler mad og hvalp, er ikke om den får nok, men at den ikke får for meget at spise. Man skal vende problematikken om, for mange bekymrer sig om, om den nu får det, den har brug for, men der findes ikke hvalpe, der bliver tilbudt mad her i landet, der ikke får det de har brug for. Men der findes mange der får mere end de har brug for. Og det er klart at når jeg pointerer det ved den første hvalpevaccination, så er selvfølgelig fordi jeg mener at det er en væsentlig faktor i forbindelse med vækstrelaterede ledproblemer. Specielt hos de store hunderacer, er for meget foder med til at fremprovokere ledproblemer.
Man kan sige at der er en masse undersøgelser der viser at miljø betyder ligeså meget som genetik, jeg tror ikke det er helt skævt at sige at mht indflydelse på hofteleds dysplasi (HD) og albueleds dysplasi (AD) så står genetik for 1/3 og miljøpåvirkninger for 1/3 og den sidste 1/3 er foderet.. ikke kun typen men også mængden.

R: Problematikken om store hunde og trapper ? – er det en skrøne eller er det rigtigt skidt?
JK: Skrøne. Det er ikke så meget trapper, men antallet af trapper. Det er klart at hvis man bor på 10. Sal og man vandrer op og ned af de der trapper 6 gange om dagen, så betyder det noget. Jo mindre hvalpen er jo er jo større udfordring er det. Ridgebackens er jo ret høj allerede i 6 mdrs alderen, og så er det ikke længere noget problem, så længe man ikke ligefrem bruger trappen som fysisk udfordring, altså som fysisk træning, det vil jeg aldrig anbefale. Nedadgående er det belastende fortil og opadgående er det belastende bagtil. Men almindelig brug af trappe, som når hunden skal ud, er ikke noget problem.
Og når hvalpen ikke længere bumper op og ned, men går ligeså ubesværet, som vi selv går, så vil jeg heller ikke længere betragte trappen som et problem for hvalpen.

R: Lange gåture, hvornår må de starte? Det med ligeså mange minutter gåture som alder i uger indtil 6 mdr.?
JK: Så kategorisk er jeg ikke. Så længe hvalpen gerne vil bevæge sig for at opleve noget, så må den gerne, men man skal aldrig nogensinde motionere en hvalp, man må motivere og mentalt stimulere, men aldrig motionere. Motionering er noget der hører voksne hunde til.
Jeg vil helst ikke sætte minutter på. Men den skal ud og opleve, hvorved den  bliver både fysisk, men også mentalt træt og stimuleret og det er det man skal opnå.

R: Voldsom leg med andre hunde/hvalpe, skal det stoppes eller skal det bare være samme vægtklasse?
JK: For det første skal jo vi være forældre og passe på vores hvalp; hvis der er for stor forskel mellem størrelsen på hvalpene der leger, så får jeg i hvertfald dårlige nerver af at se på det, fordi det er jo dér at skaderne sker, en stor hvalp der kommer til at træde på en lille, så knækker der jo nemt noget indeni på den lille. Voldsom leg – jo, de skal have lov til at lege med deres ligestillede og det betyder jo i ca. samme størrelse, og der skal man igen tænke, at det må ikke blive for fysisk belastende det her. Vi forestiller os, at vi går en tur og møder en hvalp af samme størrelse og de leger godt, det er jo fint, men går man så videre og møder endnu et par hvalpe, så begynder jeg at bekymre mig om overstimulering fysisk, for leddene har de hårdest i starten, hvor musklerne er kolde og senere hvor musklerne er fysisk trætte, der begynder det at slide på leddene igen, og det er klart hvis hvalpen møder tre interessante legekammerater på den samme dag, så er det at vi som ‘forældre’ skal sige at den sidste legetur, den gemmer vi til i morgen, for hvalpen kan ikke selv sige nej tak til leg, selvom den er for for træt. Og det gælder indtil hvalpen er udvokset dvs 1 år for store hunderacer.

R: Voksne hunde, motionsløb og Lure Coursing/Agility, er skadeligt ?
JK: Det mest optimale er at varme hunden op før, og sørge for at hunden er i ordentlig og passende fysisk form til den aktivitet hunden skal deltage i, og det vil sige at man sørger for at man ikke overbelaster den.

R: hvordan ser vi om vores hunde/hvalpe er overvægtige?
JK: Nogen gange bruger jeg udtrykket: ’Man skal ikke fodre en hvalp, så den ligner en sælunge’ og det betyder at hovedet skal bestemt ikke være det mindste på hvalpen. Jeg foretrækker, at man bliver stoppet på gaden, og får at vide at ens hvalp er alt for tynd, fremfor at få at vide, at den er pæn og trivelig. Jeg foretrækker, at man taber en udstilling I 7 mdr.’s alderen, fordi den ikke har krop nok, fremfor at man får at vide, at den har god fylde og god krop. Det er vigtigt, at man både kan se taljen fra siden og oppefra. Og at den har en dyb og bred brystkasse i forhold til maven. Og så gør det ikke noget at man kan se tingene stikke lidt ud her og der, det er bedre end at den er polstret fint ind. – Disse ting gælder i vækstfasen, og det er for at holde den i det, man kan kalde en langsom og sikker vækst. Når først den er voksen, så handler det mere om, at den ikke skal veje for meget; bliver en voksen hund for tyk, så kan man få den til at tabe sig igen, men mht. hvalpen, der har fået sig en ledskade pga. overvægt, det kan vi ikke få til at forsvinde, bare ved at få den til at tabe sig igen.
Men måden man ser om den voksne hund er overvægtig er præcis det samme: talje, både fra oven og specielt fra siden.

R: Er hunde blevet svagere over tid gennem avlen?
JK: Nej, det er de ikke,  selvfølgelig er der nogle racer, der slås med at den genetiske variation er stor nok, og der også nogle racer, hvor avlsmålene ikke er optimale i forhold til sundhed, set fra min synsvinkel, men generelt synes jeg ikke at det er gået baglæns over årene. Jeg ved godt at, hvis man går ind og kigger på statistikkerne mht. til f.eks HD så har man overordnet set ligeså mange gode som dårlige tal, som man havde for 20 år siden, men tidligere fik  vi ikke alle bedømmelser ind til vurdering , der var en større tendens til, at hvis røntgenbillederne så pæne ud, blev de sendt ind, men hvis de så dårlige ud, fravalgte man at betale for bedømmelsen og så blev den ikke registreret. Det har jo selvfølgelig påvirket statistikken. Og i dag får vi jo registreret både de gode og de dårlige resultater.
Så vil min påstand også være at når vi snakker hoftevurderinger i graderne D og E så er disse blevet bedre end D og E hofter var tidligere. Hvis man skulle nuancere statistikken, så burde man også have F, G og H for vurdere udviklingen iblandt de dårlige hofter. Jeg kan sige det på en anden måde: der er færre hunde der i dag bliver aflivet pga. så dårlige hofter, at de ikke kan leve med dem. Tidligere når man fotograferede hofter (dengang var det især schæfere der blev fotograferet) var det ikke ualmindeligt, at de aldrig fik lov at vågne op igen efter fotograferingen, fordi hofterne så så dårlige ud, at hunden aldrig ville kunne fungere ordentligt. Det hører jo absolut til undtagelserne i dag, at finde en hund der har så dårlige hofter og gener af  det, at man vil anbefale at stoppe hundens liv.

R: Hvalpe der hopper op og ned af sofaer og trapper, kan de lave skader på sig selv? Hvornår må de?
JK: Egentligt er det samme som med trapperne – en 12 ugers hvalp der bumper ned fra sofaen kan godt lave en skade på sig selv, mens en halvårshvalp der nærmest bare går ned, ikke løber den store risiko, men f.eks et højt bagagerum skal man også være ret opmærksom på.

R: Agility, Freesbee, Lure coursing og lign. hundesportsgrene .. godt eller skidt?
JK: Det er selvfølgelig voksne hunde vi taler om her. Det er ikke nogen hemmelighed at vi ser en del skader på de hunde der springer efter freesbees og andre fysiske aktiviteter, hvor de skal springe og dreje, det kan nemt kan give ledskader og kastelege som sten ud I vandet eller pindekast, kan give hals og tandskader. Disse aktiviteter er jo heller ikke så mentalt stimulerende, så er det bedre at lave noget, hvor de skal bruge næsen ; noget søge/finde eller noget, hvor de er nede i ét plan ligesom løb, som de er lavet til.

R: Foder, har det efter din overbevisning nogen indflydelse på HD og AD? – kosttilskud?
JK: Som jeg siger til hvalpeejeren, ved vaccinationsbesøg her på hospitalet: at det vigtigste er ikke, hvilket foder de får, men at de ikke får for meget af det. Selvfølgelig er kvaliteten af foderet også vigtigt i forhold til ernæringsbehovene – det er noget om, at man får hvad man betaler for. Men selv det bedste foder, er noget skidt, hvis man får for meget af det.
Der findes foder der dæmper leddets behov for smertestillende, men det er først hvis skaden er sket. Der findes også fodertilskud og medicinske behandlinger som er gode men det er også primært hvis skaden er sket.

R: Alm. god kondition og muskelmængde, har det en indflydelse på leddets tilstand ?
JK: Det er en udbredt misforståelse at hvis man har en hund med C eller D hofter, så skal man skåne den, men det er endnu vigtigere for den hund med svage hofter at den bliver holdt slank og i god kondition, den hund der har gode hofter kan bedre klare at lave noget uden helt at være i form til det.

R: Efter din mening, op til hvilken grad, er det ok at avle på hunde med HD eller AD?
JK: Jeg kan ikke give dig entydigt svar , vi har jo flere faktorer der spiller ind på valget af avlshunde . Hvis man f.eks har en hunhund med C hofter samt en masse gode egenskaber i en race med begrænset genetisk variation så kan avl på c-hoften komme på tale hvis man finder en hanhund med rigtig gode hofter selv og med et godt indeks. Men generelt mener jeg at: A hofter er gode, B hofter er ok og en C hofte kun er  en man bruger med meget omhyggelig omtanke.

Hvis det var en lyskurv ville der være grønt lys for A og B, taxagult for C og rødt for D og E.
Og mht albuer er den grøn for 0 og taxagult for 1 og rød for 2 og 3.
Dette er jo en generalisering, der er stor forskel fra race til race; en labrador kan halte meget pga en AD 1, mens en schæfer kan gå gennem hele livet uden at halte på en AD 2.Der er også en racemæssig forskel på typen af albueledsdysplasi og hvor påvirket hunden er af ledforandringerne.
Generelt kan man sige om problematikken omkring hvalpe og dysplasi, at naturligvis er det vigtigt at genetikken er i orden. Men det er også særdeles vigtigt at mængden af foder og at miljøudfordringerne er korrekte. Det er vigtigt at forstå, at det er ikke nødvendigvis så meget, er arten af foder, som mængden af foder, der er den store faktor. Og for de voksne hunde: overvægt er en belastning for leddene: god fysisk form løser de fleste problemer.
For nogle år siden så jeg en tysk ruhåret hønsehund, som er en race, der generelt har virkelig gode hofter, og denne her blev fotograferet til lærebogsfine A hofter i et årsalderen; den hunds hofter var slidt ned I 6-7 års alderen, og det var de, fordi hunden blev taget ud af hundegården  hvert år 1. oktober for at gå på jagt og så gik den på fuld damp 4-5 dage om ugen I jagtsæsonen, og sådan en fysisk belastning uden at være I form til det, det kan leddene naturligvis ikke klare, også bliver de slidt ned.

©Hundplus.dk.