– Forestil dig at sætte dig ind i en taxi med disse ord.. der ville gå lidt tid, inden du nåede din ønskede destination ikk?  Og lur mig om ikke Taxichaufføren ret hurtigt ville sige: Okay, godt så… Men hvad vil du så?IMG_0541

Det er det samme, der sker, når du siger til din hund: Du skal ikke hoppe op..! – Det er så meget mere effektivt at lære hunden, hvad du gerne vil have. Altså f.eks.: Når jeg kommer med madskålen, så vil jeg gerne have, at du sætter dig på rumpen, indtil jeg har sat skålen og sagt værsgo. Dette indlæres i øvrigt ret hurtigt ved at madskålen kun nærmer sig gulvet, når hunden sidder ned. Prøv at være opmærksom om der er andre situationer i hverdagen, hvor du kæmper med noget som hunden IKKE skal.. Og lav dem om til noget med: Jeg vil gerne have, at du..  Det kunne være: Når vi spiser, vil jeg gerne have at du sidder i din kurv. – Fremfor: Du skal ikke tigge..

Forestil dig at blive sat i et køkken, og alt som din gæst kommunikerer er NEJ ! – så er der alligevel ret langt til, at du har lavet de lækre pandekager med is, som hun ønskede sig? Gå den korte vej til målet, ved at lære hunden den adfærd du ønsker dig – istedet for den lange NEJ-vej, hvor alle bliver trætte af hinanden.

Vi ville jo heller aldrig træne indkald ved at råbe: Jeg vil ikke have, at du løber væk fra mig.  😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.