HundPlus.dk

Mange af os får hund som voksne, når vi selv får børn og husker hvor hyggeligt vi havde det med familiens hund i barndommen. Og nogle bliver lidt overraskede over hvor meget arbejde og tid der ligger i sådan en lille pelsven. Dels er det, ligesom med barndommens julemad, svært at huske, hvor meget tid forældrene brugte på at få hunden stimuleret og opdraget. Og dels var verden dengang lidt mere lykkelig uvidende om hundens behov. – Men min barndoms hund, den var der da bare?

Nogle hunde var også bare lænkehunde, nogle hunde løb ud af haverne og bed forbipasserende og nogle hunde kom ikke ind i stuerne.

Børn var i kravlegård og hunde var i lænke – groft sagt. Og det er da klart lettere at undgå ulykker, hvis barnet bliver placeret i en kravlegård altid – men vi ved heldigvis bedre nu.

Der er altså sket rigtigt meget i verden de sidste 20 – 40 år. Tænk på hvordan børnene blev opdraget førhen – Man måtte slå små børn som en del af indlæringsstrategien i skolen indtil 1967 – og måtte fortsat slå egne børn indtil 1997 !

Jeg startede på rideundervisning i 70’erne – der er altså sket pænt meget med den måde, man rider på, heldigvis.

Der blev førhen røget cigaretter overalt af alle, selv i daginstitutioner og på børne tv, med største selvfølge. – I kan selv forsætte listen..

Verden er blevet et bedre sted for os, og heldigvis også for vores hunde.

Det er et kæmpe arbejde at få en lille hvalp, især i en travl børnefamilie, der ofte har masser af logistiske udfordringer i forvejen. Det første år med hvalpen kræver så håbløst meget tid, tålmodighed og tolerance. På den anden side set er det uvurderligt godt for børn at vokse op med en hund. Men det er en god idé at tænke lidt både i timingen og i alder på børn og i alder på hund.

Det er så svært med begreber, der bliver populære – de bliver hurtigt slidte og misbrugte.

I hundeverdenen taler vi meget om Empowermenttræning. Det er virkelig godt for alle og især hunde der har adfærdsproblemer, har glæde af at få en masse empowerment. Der er desværre ikke rigtigt et dansk ord, der dækker det. Bestyrkelse?

James O’Heare har skrevet en meget god bog:  Empowerment Training: Training for Creativity, Persistence, Industriousness, Resilience, & Behavioral Well-Being.

– Kreativitet, vedholdenhed, arbejdsomhed, omstillingsparathed og adfærdsmæssigt veltilpashed..  hmm, det svinger ikke helt på dansk? Det lyder mere som en moderne jobannonce 😉

Hund & Træning giver super gode kurser i Empowermenttræning og hos dem bruger de danske ord: kreativitet, robusthed og vedholdenhed. Jeg selv bruger altid empowermenttræning som en del af min undervisning, adfærdsrådgivning og i omgangen med mine egne dyr.

Om man kalder det ‘at komme hurtigt op af hullet igen’, to bounce back’, opfindsomhed, gåpåmod, overskud eller …

– Det som det handler om, er at give vores hund mere selvtillid. At give hunden små lette opgaver, som den kan løse uden vores indblandning, og opgaver hvor vi kan belønne hunden for initiativ og derigennem give hunden følelsen af at have indflydelse på dens eget liv. Der er ikke noget sjovere end at træne med en hund, der tror på, at den nok skal kunne løse opgaven, selv om det er noget nyt. Selvtillid hjælper også til at få en større tolerance og evne til at klare små bump på livets vej – også hos hunde. Glade hunde der hviler i sig selv, er bare sjovere at være sammen med.

Hvis man derimod beder hunde om at løse for komplicerede opgaver, beder om for høj fart, om for stor præcision eller for mange forstyrrelser alt for tidligt, så får vi det modsatte. Så får vi ikke bestyrkelse, men i stedet bestyrtelse. Triste, slukkede eller forvirrede og stressede hunde, der ikke kan klare presset til konkurrencerne eller helt almindelige udfordringer i hverdagen.

Når du træner med din hund, så vær opmærksom på at niveauet og ambitionerne passer til, hvor I er. I skal ikke stagnere eller kede jer og ambitioner er godt, men sørg for at holde øje med hundens følelser, at den glad og tryg og er med på nye skridt. Empowerment eller bestyrkelse 😉 kan dyrkes hele livet, både dit og hundens. <3

Hundetræner – Person der lærer hundens ejer, hvordan man træner med sin hund. Ca. 2 – årig uddannelse. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet – tjek altid baggrund.

Hundeinstruktør – se Hundetræner

Hundeadfærdsrådgiver – Person der udarbejder en plan til at afhjælpe en problemadfærd hos hunden. 2 – 3 årig overbygning på hundetræneruddannelsen. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet  – tjek altid baggrund.

Hundeadfærdsbehandler – se Hundeadfærdsrådgiver

Hundelytter – Person der har taget kurser hos Jan Fennell, en engelsk dame. (- Det er hende med: spise før hunden og gå først ud af døren.) – Ring til en anden.

Hundehvisker – Person der sværger til Cesar Milans metoder. (- Det er ham med: stramt kvælerhalsbånd lige bag ørerne og spark i maven på hunden.) – Ring til en anden.

Hundekiropraktor – En dyrlæge der har uddannet sig til at kunne give hunde kiropraktiske behandlinger.

Hundefysioterapeut – En person der kan behandle og forebygge skader, hjælpe med genoptræning og lign.

Agility – Hundesport hvor hunden skal løbe en bane, med spring og vipper – der er flere typer agility: soft agility, agility, spring. Ejer løber med rundt og viser banen.

Rally – Hundesport hvor hunden skal vise forskellige lydighedsøvelser i løbet af en bane. Ejer går med hunden rundt og viser hunden med krop og ord hvilke øvelser der skal udføres.

LP – Hundesport hvor hunden skal udføre forskellige lydighedsøvelser meget præcist. Ejer viser hunden med minimale signaler, hvilke øvelser der skal udføres.

Lure coursing – Hundesport hvor hunden selv løber rundt i en bane efter en ‘hare’ (strimler af plast eller lign.)

Schweissspor – Hundesport hvor hunden i lang line skal finde og følge et spor af bloddråber fra noget vildt.

Nosework – Hundesport hvor hunden skal finde bestemte dufte udlagt i et område.

Hyrdning – Hundesport hvor hunden skal flytte og hyrde får efter hundeejers signaler.

IPO – Hundesport i lydighed med bl. a. menneskesøg og bidearbejde.

Markørsignal – det signal, vi giver hunden, lige idet den gør det ønskede, et klik, et smæld med tungen eller en anden unik lyd.

Det siger jeg til venner, der gerne vil gå en tur med mine hunde.
De fleste af os har lært vores hunde, at lyden sit betyder, at vi ønsker en helt bestemt adfærd af hunden. Det er jo i sig selv ret vildt, at hunde kan koble vores lyd og sådan en adfærd sammen. Hunde beder aldrig hinanden om at sætte sig. De siger lyde, der betyder gå væk!, skal vi lege?, hjælp mig eller lign. Men de bruger ikke lyde, for at bede en anden hund om at sitte eller lign. adfærd.
På samme måde som hunde hurtigt lærer at sætte sig til lyden af sit, så lærer de kære hunde også at reagere på en masse andre signaler fra os. Den der måde at trække vejret på, der betyder at nu står vi op, eller den der måde vi komme gående på, når det er badetid, det der suk der betyder ‘puh ha, sikke en dag’….

Per Jensen, professor i etologi ved Linköpings universitet, fortalte en gang om et forsøg som en svensk forskergruppe havde lavet: En gruppe meget dygtige hundeførere og deres toptrænede hunde fra narkoafd. blev bedt om at lave et helt almindeligt narkosøg i et rum. “For nemheds skyld sidder der en lille post it-seddel ved de steder, der er placeret narko, så forsøgsassistenterne lettere kan registrere hundenes adfærd før og efter markeringen af narko.” Alle hunde markerede fint alle steder i rummet, men da forsøget var færdigt, fik hundeførerne at vide, at der intet narko var placeret i rummet.. Ret chokerede måtte hundeførerne konstatere, at deres egen forventning til at hundene skulle markere ved post it- sedlerne, havde fået hundene til at markere, som om der var narko..

Den skov, der er min nabo, er ikke en hundeskov, men en skov fuld af vildt. Mine hunde har meget jagtlyst og vildt er derfor meget interessant. De store krondyr bliver stående ret længe, før de løber, og det kræver en del fokus og energi fra mig, at få hundene til at se væk fra en løbende hjort, og spadsere videre på en (hundetræner)værdig måde. Jeg har nogen gange fået øje på vildtet på lang afstand, før hundene har fået færten. Og for at få krondyrene til at løbe væk, inden hundene opdager dem, har jeg hostet larmende. Men – jeg har derved fået lært mine hunde, at lige efter et host kommer der den vildeste fært af krondyr. Ergo: Host ikke i skoven, hundene bliver helt vilde og hopper rundt i linerne for at finde færten. 🙂

Således får vi ofte lært vores hunde noget adfærd uden at ville det. Hvis du f.eks. får en lille anspændthed ved at skulle passere andre hunde, så får du måske signaleret dette til hunden, ved den måde du lige holder vejret eller strammer hånden om linen. Dette kan blive et lige så sikkert signal som sit til en ganske bestemt adfærd. Vi skal derfor være super opmærksomme på, hvad det er vi signalerer – vores kære hunde opfatter 120% af vores kropssprog 😉

Forestil dig hvis en ven, skubbede dig hen til fremmede mennesker, altså helt hen i krammeposition, når I mødte nogen på gaden, som han kendte, … Bare tanken – Eeew? Så ubehageligt ikk? Man vil jo gerne først hilse pænt med hånden, se dem lidt an og så evt. komme til krammestadiet efter nogen flere møder? – Alt efter hvor i landet man bor.. 😉

Vores hunde vil gerne gå hen imod hinanden i en halvcirkel, hvor de lige ser hinanden an og får hinandens fært osv. Men når vi går på et fortov med hunden i line, bliver hundemøder ligeså direkte, overrumplende og uhøflige som at blive tvunget ud i krammet ved første møde.

Man kan lære sin hund, at når man er i line, hilser man ikke på andre hunde.

Det vil forebygge en masse frustration, der kan forekomme i line – man kalder det leash agression, og det er ret almindeligt. Dels hæmmer linen deres normale kropssprog, de kan ikke cirkle og hvis linen bliver stram, kommer kroppen let til at ligne en vred krop. Dels kan de ikke komme væk, hvis det bliver ubehageligt. To hunde der snurret ind i hinandens liner, kan blive rigtigt ubehageligt.

Det er jo os, der har bundet hundene fast til os, så ansvaret for at de har et rart liv i den anden ende af linen, ligger hos os.

Når vi sidder i en bus eller i en bil og kigger på folk der taler sammen, så er det nemt at aflæse, om de skændes eller morer sig, selvom vi ikke kan høre deres ord. Endnu tyderligere bliver det så, hvis vi får lyd på, selvom det er på et sprog, som vi slet ikke forstår. Vi mennesker kan aflæse så mange informationer i tonefald, volumen og gestik.

Men det er intet i forhold til, hvad vores hunde kan aflæse. De kan aflæse hinanden meget detaljeret og meget hurtigt, og os der lever sammen med med hunde ved godt, at de også kan aflæse vores kropssprog bedre end nogen andre. De kan f.eks. se på måden, vi rejser os, om det er tepotten eller hundesnoren, vi er på vej hen til. De får en masse informationer fra, hvordan vi trækker vejret og bevæger os. Det er derfor, at hunde reagerer på at vores ændrede kropssprog og vejrtrækning til en prøve i lydighed eller lign. Selvom vi ikke selv tror, at vi er nervøse eller stressede, så opfanger hunden nemt de små signaler.

Vores krop viser hunden, hvad vi tænker. Derfor taler jeg til mine hunde med ord, for så ved jeg at min krop omsætter ordene til holdning, bevægelse, vejrtrækning, blikretning osv. Det kan være til træning: Nu skal vi lave fællessit, hvor jeg går væk, du skal bare blive siddende – jeg kommer tilbage, eller Sejt, du gjorde det helt rigtigt, vi gør det lige igen.

Det er naturligvis ikke lige inden øvelsen, hvor de kun får ét signal og absolut ikke en masse snak. Det er som optakt til øvelsen og igen efter klik og godbid. Selve øvelsen skal ikke mudres end i en masse snik snak. Jeg bruger det også derhjemme med: Jeg går bare lige ud i stalden, I behøver ikke at gå med. Eller Ja, nu skal I lige have klippet de klør, det bliver helt ok. Det giver mig en holdning, som de nemt kan aflæse. Den yngste af mine hunde er blevet mærkbart bedre og mere sikker til træning, efter at jeg aktivt er begyndt at benytte dette.

I gør det sikkert allerede derhjemme uden at tænke over det, men prøv at tage det med ind i træningen.