Som adfærdsrådgiver oplever jeg mange typer hunde med mange typer problemer.

Det er altid en kæmpe glæde at kunne hjælpe disse hunde og deres ejere til et rart og godt samliv igen.

Jeg tager ofte hatten af i respekt for det store arbejde, som folk lægger i vores samarbejde for at få løst problemerne.

Bare det at indse, at det nu er noget problematisk adfærd, som der skal hjælp til at få løst, det er sejt.

Nogle ejere er endda er så seje, at de ringer INDEN problemet er reelt, for at forhindre det i at opstå. Det kan f.eks. være i forbindelse med introduktion til baby, hund nr 2, flytning eller andre store forandringer.

For nylig hjalp jeg en familie som havde haft større problemer med deres hund ved deres sidste flytning og som nu ville komme problemerne i forkøbet, da de skulle flytte igen.

Det blev således en god flytning uden problemer for hunden

Heldige er de:
Hunde, der splitter hjemmet ad.Hunde, der hyler, så der kommer klager.Hunde, der gør af alt og alle i hundeskovene.
– For de hunde bliver hørt og der bliver taget aktion. Forhåbentligt bliver der ringet efter en veluddannet adfærdsrådgiver, der så kommer dem til undsætning med hjælp og træningsplan.
Meget, meget værre er det for de hunde der lider forfærdeligt i stilhed, når de er alene hjemme, dem der pakker helt sammen og er stille, men dybt ulykkelige. De er så meget nemmere for ejeren og naboerne, men det er mindst lige så frygteligt for hunden.
Og for de hunde, der ikke bryder sig om andre fremmede hunde, men som ikke gør: GÅ VÆK! til alle i hundeskovene, de hunde som i stedet forsøger at overleve situationen ved at blive ‘usynlige’ og bøje af konstant.
Ligesom hos os mennesker er det ofte nemmest at være besværlig og have problemer på en højlydt måde – for så bliver vi hørt. – Pas på de stille hunde, husk at lytte til dem og hjælp dem. ?

I den skov jeg bor ved, møder jeg ofte en skovfoged med en meget gammel hunhund. Hunden går som en gammel kommode, stiv i kroppen og meget, meget langsomt. Ejeren kører ud i skoven med hende og lader hende trisse rundt. Den gamle hund kan ikke gå ture sammen med hans unge hund, der skal på lange ture, så det bliver til en lille ekstra tur med den gamle. – Det gør hende så glad siger skovfogeden.

Det gør mig så glad.

Der er en tendens til, at lige så snart at vores hunde ikke længere kan følge med i vores tempo så ‘må de videre over regnbuen’ … De hunde der har fulgt os i tykt og tyndt, skal kunne følge med. Ellers bliver de aflivet ‘for deres egen skyld’.

Jeg er ikke helt enig i at en gammel hund ikke kan have et dejligt liv, hvis vi bare sætter vores ambitioner og tempo ned, når vi er sammen med den.

Selvfølgelig skal de gamle hunde ikke lide og holdes kunstigt i live.. Selvfølgelig ikke!  Men når en veninde med en ældre hund oplever, at folk er begyndt at sige, at hun vel også skal til at tænke på, hvornår det er tid…? – Fordi hunden ikke løber så stærkt mere, det er blevet svært at hoppe op i sofaen og den er lidt stiv i kroppen, når den vågner…   Lad nu vores kære hunde blive gamle, bulede og langsomme og ELSK dem i det tempo der passer til dem.

Når man skal lære at læse, så får man kæmpe ros og udløser begejstring ved de mindste små skridt : FLOT ! JA – Det er et A – hvor er du sej lille ven ! 

–  Vi ville aldrig forvente, at det lille barn lagde ud med at kunne læse sporvognebaneskidtskraber eller lignende, lige med det samme. Små skridt, små forventninger og laaangsomt øger man kriterierne, så man ikke længere roser blot for et A..

Præcis ligeså sådan med vores hunde, eksempelvis når de går fint i snor.. I starten udløser to skridt med løs line en masse ros og pølseguf, senere skal der måske ti eller tyve skridt til at imponere os og til sidst tager vi det som en selvfølge, at hunden ikke trækker.

MEN I STARTEN skal der roses og guffes for de små skridt.

Hund nr. 2 i familien

Når en lille ny hvalp skal hjem i en familie, hvor der allerede bor en hund, er der en del ting, som du kan gøre for at introduktionen bliver god og rolig.
Det kan være meget stressende for hund nr. 1 (vi kalder den Store), at der pludselig skal være en hund mere (vi kalder den Lille), det er en kæmpe gave at få en ‘søskende’, men også lidt hårdt i starten. Her er en række tiltag, som jeg anbefaler:

Nu er det snart hvalpemyldretid

I foråret og sommeren får mange familier deres nye bedste ven med pels hjem. Hvis vi bruger en masse tid og krudt det første år, så bliver de næste 14-16 år så meget nemmere og hyggeligere.

Du skal opbygge en relation til hunden. Tillid, gensidig respekt og tryghed kommer ikke af sig selv. På samme måder som vi danner venskaber gennem gode fællesoplevelser, god kontakt og hyggeligt og interessant samvær med andre mennesker, bygger vi en god relation med vores hundehvalp. Der skal leges, øves øjenkontakt, gives ro og gives tryghed.

Udover det, er der især fire grundsten, der har stor betydning for livet som hund og som hundeejer.

• Socialisering – Miljøtræning
• Alene hjemme-træning
• Indkald
• Gå pænt i snor

Socialisering – Miljøtræning

Alle pattedyr har en socialiseringsperiode, hvor de lærer, hvad der er farligt og hvad der er ufarligt. Nogle ting ligger kodet i generne f.eks. er frygten for høje lyde hos de fleste dyr medfødt. Andre ting skal dyret lære at forholde sig i denne socialiseringsperiode. De unge dyr kigger efter deres moder eller deres flok og lærer hvad der er skummelt og hvad der sikkert.

Det giver mening, at der er denne periode, hvor erfaringer kan gives videre til afkom og at denne periode stopper igen, når de vigtigste emner er videregivet. Hos hunden stopper denne socialiseringsperiode ved ca. 12-16 ugers alderen, dermed ikke sagt at man ikke kan introducere nye ting for en ældre hund ved hjælp af miljøtræning, for efter socialiseringsperioden kan og skal man fortsat miljøtræne sin hund. Men i den tidlige periode er hvalpen pivåben og særdeles modtagelige for erfaringer.. gode OG dårlige.

Vi kender det godt selv; der er stor forskel på, om vi som små børn er blevet introduceret til f.eks. hunde de første gange af en hundeglad forælder eller af en hundeangst forælder. Det vil sidde dybt i os selv som voksne, at hunde er enten søde eller farlige. Det kan godt ændres gennem en masse gode eller dårlige oplevelser, men de første introduktioner er absolut dem, der påvirker os mest. På helt samme måde er det for hunden; Hvis hvalpen den er blevet introduceret for f.eks. børn eller skateboards på en stille og rolig måde flere gange og på forskellige steder, så vil den følelse sidde som en god erfaring hos hunden, som den kan trække på senere i livet, også selvom der så der skulle komme en enkel lidt skræmmende situation med børn og skateboards senere.

Det smarte er, at vil hvalpen lære noget om ikke alene den ene ting, som man træner på, men hvalpen vil også drage den nyttige erfaring, at ting der umiddelbart virker skumle, kan være helt ok.

Det allervigtigste er at introduktionen til nye ting foregår i hvalpens eget tempo, uden overtalelse.

Vi får sommetider trang til at lokke hvalpen hen til f.eks. en ’farlig’ statue med en frikadelle. Det er der ikke så meget læring i, hvalpen får selvfølgelig strækket sin ryg godt ud, når den leger gravhund for at nå frikadellen, men det er også den eneste gevinst, der er ved at lokke den hen til noget skummelt.

Det er langt bedre at sætte dig med hvalpen et stykke væk og hygge lidt, spise lidt godbidder og være meget hverdagsagtige. Næste dag vil hvalpen måske kunne klare at holde hyggestund lidt tættere på og så fremdeles. I hvalpens eget tempo er den vigtigste tilgang til socialisering og miljøtræning.

Af vigtige ting der skal introduceres med hyggelig stemning og en masse guf til hvalpen kan nævnes:

• Dyrlægebesøg
• Biler, Busser, Tog, Elevatorer: Ud at køre en lille tur.
• Underlag: glatte gulve, vippende plader, riste, sand, vandpytter, højt græs..
• Lyde: Fyrværkeri, skud (ud og hygge ved skydebanen), ambulancer, fly..
• Dyr: Hunde, katte, hjorte, fugle, køer, heste…
• Mennesker i forskellige aldre børn og gamle og folk med : skæg, tørklæde, kørestol, hat, stok, paraply og forskellige hudtoner…
• Cykler, løbehjul, skateboards
• Burtræning, kloklipning, mundkurv..

HUSK: DET HANDLER OM GODE ERFARINGER IKKE BARE ERFARINGER.

Alene hjemme

En af de sværeste ting for hunde at lære er at være alene. Da desuden er en af almindeligste grundvilkår for vores hunde, er det meget vigtigt, at hvalpen får det lært på en god måde fra starten.

Start med træningen, allerede når hvalpen har boet hjemme hos dig i et par dage.

Adskillelsestræning

For at hvalpen skal kunne magte at være adskilt fra dig i længere tid, skal den først kunne klare at være separeret fra dig inde i huset. først.

Begynd jeres træning med at lukke døre efter dig, når du går ud i køkkenet for hente noget eller når du går på toilettet i kort tid.

Det er vigtigt, at du har en attitude af, at det er hverdagsagtigt og uden betydning når du går.

Gå hjemmefra rutiner

Læg et tik tak vækkeur ind i en sweater og ned dens kurv.

Læg en varmedunk, evt. 1,5 liters flaske med varmt vand svøbt i et tæppe.

Sørg for at hvalpen har tisset, brugt sin næse og sine ben inden den skal være alene.

Sæt evt. Adaptil diffuser op.

Tænd radioen.

Læg en brugt trøje i kurven.

Lad hvalpen opholde sig på et mindre område.

Alene hjemme træning

Hvis du har en bunke tøj, der skal lægges sammen eller lign. er det en perfekt neutral beskæftigelse på dette tidspunkt.

Hold hele tiden øje med hvalpen ud af øjenkrogen – hvis den er afslappet, bare ligger og kigger er det godt.

• Læg hånden på dørgrebet, slip det igen og gå hen og læg tøj sammen i et par minutter.
• Gentag dette et par gange
• Åben døren, luk den igen, gå hen og læg tøj sammen et par minutter.
• Åben døren, gå ud af døren uden at lukke den, kom ind igen – vasketøj
• Åben døren, gå ud af døren, luk den, kom ind igen – vasketøj
• Gå ud af døren, tæl til 2, kom ind igen – vasketøj
• Gå ud af døren, tæl til 4, kom ind igen – vasketøj

Bliv på samme trin og lav flere gentagelser over flere træningsperioder, over et par dage. Veksl imellem vasketøj og bladre i blad eller anden neutral beskæftigelse. Vær selv neutral og hverdagsagtig.

Når du går ud af døren, så sig gerne ’farvel’ eller et andet ord, der vil betyde, at alt er godt og jeg kommer tilbage.

Når hvalpen er tryg og afslappet, når du går ud, låser døren og er derude 10 sekunder, låser op, kommer ind, så er det tid til at gå videre.

I starten står du bare udenfor døren, men gå snart ned ad trappen/ ud på vejen.

Tiden, hvor du er ude, øges således:

• Øg tiden du er ude fra de 10 s til 2 minutter med 1-2 sekunder ad gangen.
• Øg de 2 minutter til 5 med 5 sekunder ad gangen.
• Øg de 5 minutter til 10 med 10 sekunder ad gangen.
• Øg de 10 minutter til 15 minutter med 25 sekunder ad gangen.
• Øg de 15 minutter til 30 minutter med 1 minut ad gangen.
• Øg de 30 minutter til 60 minutter med 3 minut ad gangen.
• Øg de 60 minutter og op til et par timer med 10-15 minutter ad gangen..

Om det lige er på sekundet, er ikke så vigtigt, som at hvalpen er helt klar til næste trin, før I går frem. Hvis hvalpen begynder at reagere med at være ked af det, pibe eller stresse, må I holde en pause og gå et par trin tilbage, og starte derfra igen.

Tag ikke mere end max. et enkelt trin over et par dage. De første måneder kan hvalpen ikke være alene i timevis.

Det føles sikkert langtrukkent, men noget af det mest problematiske, destruktive og sørgeligste der findes, er en voksen hund, der ikke har lært at være alene hjemme og så skal være alene hjemme hver dag i 8 timer i 14-16 år.

Indkald

Livet med hund der er sikker i sit indkald, er meget sjovere både for hund og for ejer.

Det er målet, at indkaldet kommer til at virke som et ufravigeligt handlingsmønster, når indkaldssignalet høres, findes der kun en mulig handling for hunden  – at komme.

Før du starter med at indlære indkaldet, skal du betinge indkaldssignalet.

Indkaldssignalet skal være en helt unik lyd, forstået på den måde at det ikke må være en lyd, der betyder andet end: ” Kom hen til mig straks”.

Vær derfor opmærksom på, at hvis indkaldssignalet er kom, Blackie, her  eller lignende, at det aldrig nogensinde bare betyder: Kig her eller Kom ud eller Følg med på gåturen. Vi kommer let til at bruge hvalpens navn til alt muligt, og så kan vi ikke forlange at navnet lige pludselig skal betyde: Kom straks.

Jeg er personligt meget glad for en fløjte til indkald;

• Vi er bevidste om, hvornår vi bruger den.
• Små børn kan ikke misbruge den,
• Den går klart og tydeligt igennem andre lyde.
• Den kan let overdrages til evt. hundepasser.

Jeg anbefaler et fløjtesignal bestående af flere korte fløjt. Øret hører bedre flere korte lyde end en lang.

Betingning af indkaldssignalet:

1)Du og hunden står tæt og du giver indkaldssignalet og giver straks hunden en super godbid. Mellem indkaldssignal og godbid i hundemund er der max. 1 sekund. Gentag dette 3-4 gange og hold derefter pause.  Gentag hele dette træningspas 4-6 gange om dagen.

2) Efter ca. 10 træningspas, tjekker du om hunden har forstået signalet: I står stadig tæt, men nu venter du med at give signalet til, at hunden kigger på noget andet end dig. Hvis hunden STRAKS kigger på dig, når du giver signalet, har den forstået.

3)  Nu lader du hunden være lidt væk fra dig , før du kalder, den skal straks søge din kontakt. Giv hunden masser af ros, mens den på vej hen til dig og godbidder henne hos dig.

Indkald

1) Begynd indendørs, hvor der er færrest forstyrrelser. Når hunden er et par meter fra dig giver du signalet, godbidder hos dig. Gentag flere gange hver dag. Når hunden reagerer straks hver eneste gang:

2) Stå i et andet rum og kald på hunden. Så snart den er på vej, roser du og giver dejlige supergodbidder henne hos dig. Når det fungerer, så er det videre til:

3) Udendørs. Start med trin 1 og 2 igen udendørs, et sted den kender og som ikke er alt for spændende. Kald kun når du er 100 % SIKKER på succes! Hunden må aldrig opleve, at den kan vælge indkaldet fra.

4) Når indkaldet fungerer på kendte steder, skal du til at træne på fremmede steder. Gå laaaangsomt frem og prøv at finde steder, hvor der ikke er for mange spændende forstyrrelser i starten. Du ved nuværende tidspunkt, hvornår indkaldet vil fungere og hvornår det ikke er 100% sikkert.

Kald kun når du er sikker på succes, her i indlæringen. Tag hellere hunden i snor, hent hunden eller vent på den, tag et andet yndlings legetøj med og leg hunden hen til dig i stedet for at bruge indkaldssignalet.

9 ud af 10 gange skal indkaldet betyde ’kom lad os lege’ eller ’ jeg har fundet et træ med frikadeller på’ og kun den tiende gang, kan det betyde at snoren skal på og turen er slut.

Gå pænt i snor

Tænk på hvor mange ture, du og din bedste ven kommer til at gå i de næste mange år : over 150.000 ..!  Så derfor er det en rigtig god idé at det bliver en hyggelig stund for begge parter uden at nogen trækker i snoren.

Allerførst er det godt at beslutte, hvad ’gå pænt’ er: Det bør ikke betyde at gå ved din siden uden at snuse. Blot ikke at trække.

I starten er det frustrerende, at den lille hvalp slet ikke gider gå. Men det er simpelthen fordi den ikke kan gå samtidig med, at den skal modtage alle de nye indtryk fra den nye store verden. Ligesom når vi lige må stå stille og kigge, når vi oplever New York, nordlys eller en valmuemark  første gang.

Men efter et par uger vil hvalpen endelig gå, den trækker måske lidt i snoren, men den vejer jo ingenting, så det generer altså ikke, og når den nu endelig vil bevæge sig fremad.. Tænker du måske.

Det er lige præcis nu, at du viser din hund, hvordan de næste 13-15 års gåture skal foregå.

Den bedste måde at lære at hunden gå pænt i snoren er, at den aldrig lærer at gøre andet.

Det mest effektive er, at hunden lærer, at når den presser med sin vægt mod halsbånd eller sele, så kommer ikke frem. ALDRIG NOGENSINDE. Trykket på selen svarer til at trykke på en bremse.  Når du mærker at snoren bliver strammere, så stå helt stille, uden det lille ekstra skridt og så en armslængde.

Tag et langt legetøj med, så I kan lege jer over gaden, hvor I ikke lige kan stoppe op, hvis hvalpen trækker. Man kan også have en frikadelle i hånden, mens I krydser en vej eller lign. Herved lærer hunden ikke at gå pænt i snor, men endnu vigtigere: Den lærer ikke at trække.

Når I går tur og hunden løber helt ud i snoren, så den bliver stram, så står du stille (uden at tage et lille skridt og strække en arm) og afventer, om hunden selv kommer tilbage til dig og den gode position i nærheden af dig.

Hvis den ikke gør det, så gå et par små slæbende skridt baglæns med en opmuntrende lille kysselyd. Når hunden så kommer hen til dig, så begynder du at gå og FØRST, når I har fulgtes et par skridt, giver du godbidder og roser.

Hvis du giver godbid, når hunden kommer hen til dig, så får du hurtigt lavet en yoyo øvelse, der hedder ’løbe ud til stram line, komme ind og få godbid, ud i stram line’ osv. Vi bliver nød til at rose og belønne hunden for præcis den adfærd, som vi godt kan lide, for at hunden skal have en chance for at forstå det.

 – Ros og beløn, når hunden gør det, du gerne vil have.

De fleste af os har prøvet det med at føle, at man skal gå på æggeskaller for at undgå et emne eller en situation, der får en anden til at reagere ubehageligt. 

Det er meget utrygt og ubehageligt. Man føler, at man har mistet kontrollen over sit eget liv og trækker ikke vejret ordentligt, maven og skuldrene spænder op …osv.

Sådan kan vi mennesker få det. Tænk så på vores hunde, der ikke kan reflektere på samme måde over situationen. Der ikke selv lige kan gå en tur og få lidt luftforandring. Der ikke kan vælge en anden ejer pga. den dårlige stemning.

Selvfølgelig skal vi sætte grænser. Vi skal bare være fuldstændig klare i hvilken adfærd, vi ikke vil have.

Mange har set videoer på facebook eller youtube med en hundeejere, der går med 5-6 hunde uden snor i en by. Det er tydeligt for det trænede øje, at disse hunde er trænede med aversive metoder, de har sandsynligvis haft stødhalsbånd på og prøver derfor at undgå alt..ALT.. De ved ikke, hvad der har udløst smerten – De går nu på æggeskaller for at undgå smerten igen.

Det er jo et ekstremt tilfælde, hvor hunden tvinges til at gå på æggeskaller. De mere hverdagsagtige er dem, hvor vi f.eks. skælder ud over ting, der er blevet ødelagt, mens vi var på job. Eller bare skælder diffust ud over en adfærd.. læs evt. http://www.hundplus.dk/2016/07/11/jeg-ikke-berlin/

Vores fornemmeste job som hundeejere er gøre de rammer, vi har sat hunden i, trygge og gennemskuelige.

Det er værd at huske på indimellem. Alt hvad de kan eller ikke kan afhænger fuldstændig af, hvad vi lærer dem, hvor gode trænere vi er..

Hunde er forskellige og deres ejere ligeså.

Vi kender de der gange, hvor man tænker, hvordan dog man skal få hunden til at forstå, hvilken adfærd man ønsker.

Mine egne hunde kan kigge på mig, som når jeg ser på et Michael Kvium maleri; – Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg forstår ikke rigtigt, hvad der foregår, men det er spændende at se på det.

For mine hunde ved ikke noget om lydighed. De ved noget om, hvad der har kunnet betale sig, hvad der er sjovt, hvad der er rart osv.

Nogle mennesker hygger med deres hunde liggende i sofaerne, for andre mennesker er dette et tegn på ulydighed.

Nogle af de dygtigste lydighedshunde i landet, kan ikke gå pænt i snor på en almindelig gåtur.

Nogle af de lydigste servicehunde kan ikke en eneste konkurrencelydighedsøvelse.

(foto Benny Fischer)

Forestil dig, at du har en knivskarp hørelse, det er en af dine vigtigste sanser og du er ret eller helt afhængig af den for at kunne navigere i din verden og for at kunne fungere med dine nærmeste.

Så får du hængt en klokke et par centimeter fra øret der dingler og ringler ved den mindste bevægelse..  Gad vide hvor længe der ville gå, før du blev så frustreret, at du rev den klokke af?

Tænk på hundene og deres hundetegn..

Jeg køber de her super solide og knaldpæne hundetegn over nettet.

– jeg er slet ikke sponsoreret, bare begejstret på nu 6. år.