Forestil dig, at du har en knivskarp hørelse, det er en af dine vigtigste sanser og du er ret eller helt afhængig af den for at kunne navigere i din verden og for at kunne fungere med dine nærmeste.

Så får du hængt en klokke et par centimeter fra øret der dingler og ringler ved den mindste bevægelse..  Gad vide hvor længe der ville gå, før du blev så frustreret, at du rev den klokke af?

Tænk på hundene og deres hundetegn..

Jeg køber de her super solide og knaldpæne hundetegn over nettet.

– jeg er slet ikke sponsoreret, bare begejstret på nu 6. år.

http://www.boomerangtags.com/page.php?c=collartags

Indimellem er det ganske sundt at stille sig spørgsmålet, om man ville være sin egen veninde/kæreste/kollega.

Det hjælper én til at se egen evne til relationer udefra. Jeg holder meget af at reflektere over, hvordan mine hunde egentlig har det.

Én ting er, at deres grundlæggende behov selvfølgelig er opfyldt; de er sunde, får god føde, tryg hvile, motion og masser af stimulering.

En supplerende vinkel er hvordan de går og har det som individer, er de grundlæggende glade? Går de og hygger sig? Virker de velafbalancerede og trygge også i nye situationer? Viser de tillid til mig og andre? Der er selvfølgelig stor forskel fra race til race og fra hund til hund, på  hvordan hunden agerer, når den hviler i sig selv. Men når man kender sin hund, er det tydeligt at se reaktionen, de dage hvor der har været lidt for meget eller lidt for lidt..

Det kan jo ikke undgås, at der indimellem, måske især her i ferietiden, efter hundens smag, er lidt for mange gæster. Eller der sker for meget på en ferierejse, hvor alt er nyt. Til gengæld er der måske perioder med travlhed eller sygdom, hvor der måske sker lidt for lidt.

Prøv at lade tankespindet løbe hen i ‘Ville jeg være hund hos mig selv?‘ Er min ejer sjov at være sammen med? Eller lidt for ambitiøs? Eller er der virkelig mange regler og mange NEJ‘er?

Hvis du var din egen hund, ville du så vælge dig som ejer?

Alle pattedyr har et hormonsystem i hjernen, der belønner os, når vi leder og søger – altså når vi er i ’seekingmode’.

Når vi finder, hvad vi søgte, så er det et andet hormonsystem, der går i gang. Vi mennesker her i vores del af verden, får ikke tilfredsstillet vores seeking til dagligt ved at søge efter føde, da det er al for tilgængeligt for os. Altså finder vi på andre måder at tilfredsstille den del af vores hjerne.

Vi samler på ting, så vi kan gå og søge efter dem, det være sig blå kopper eller høje sko. Nogle dyrker orienteringsløb eller geotagging, nogle samler på garn eller ting med grise på. Selv når vi giver gaver, pakker vi dem ind for at modtageren lige kan få et rush i seekingsystemet, mens vedkommende pakker op. De fleste computerspil benytter sig af denne søgetrang hos os. Vores trang til at snuse rundt på loppemarkeder kommer også fra denne del af hjernen. Vi leder efter rav og hulsten i naturen. Vi leder og søger… for sjov.

Seeking. Vores kære hunde kan ikke tilfredsstille denne del af deres hjerne ved at samle på et eller andet. De skal have lov at søge efter deres foder. Tag deres mad med på gåturen og spred det i skovbunden eller spred det i hele haven. Det er fuldstændigt nødvendigt for vores hunde at få tilfredsstillet denne trang. Hvis du ikke har en have, så find en park. Jeg har selv boet i byen uden have med mine hunde, men kunne altid finde et hundefrit hjørne i en park, hvor de kunne søge deres foder 🙂 Det at gå spor eller dyrke nose work er super aktiviteter for vores hunde og altså i hvert fald:  fodersøg, fodersøg og fodersøg.. hver eneste dag.

Har det nogensinde i hele dit liv virket på dit humør, når nogen har sagt:  “Lad være med at være så sur eller så glad eller så …”.

Kan man ændre en følelse, fordi man bliver bedt om det, selv med vores selvbevidsthed? Ikke rigtigt vel?  Når hunden f.eks. gør af fremmede hunde på gåturen, hjælper det ikke noget at skælde den ud – Hundens følelse ændrer sig ikke. For at kunne ændre en adfærd, må vi forstå følelsen og hjælpe hunden til at kunne håndtere situationen på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Når hunden får følelsen af at der er kontrol over situationen og den får erfaring med at det ikke bliver en konfliktfyldt situation, så ændrer hundens følelse omkring situationen og dermed ændrer hunden adfærd.

– Det tager tid og og starter IKKE med at råbe: “Hold nu op med at gø!!!! ”

 

11228287_455fa5dc66_o2Mange af os får hund som voksne, når vi selv får børn og husker hvor hyggeligt vi havde det med familiens hund i barndommen. Og nogle bliver lidt overraskede over hvor meget arbejde og tid der ligger i sådan en lille pelsven. Dels er det, ligesom med barndommens julemad, svært at huske, hvor meget tid forældrene brugte på at få hunden stimuleret og opdraget. Og dels var verden dengang lidt mere lykkelig uvidende om hundens behov. – Men min barndoms hund, den var der da bare?

Nogle hunde var også bare lænkehunde, nogle hunde løb ud af haverne og bed forbipasserende og nogle hunde kom ikke ind i stuerne.

Børn var i kravlegård og hunde var i lænke – groft sagt. Og det er da klart lettere at undgå ulykker, hvis barnet bliver placeret i en kravlegård altid – men vi ved heldigvis bedre nu.

Der er altså sket rigtigt meget i verden de sidste 20 – 40 år. Tænk på hvordan børnene blev opdraget førhen – Man måtte slå små børn som en del af indlæringsstrategien i skolen indtil 1967 – og måtte fortsat slå egne børn indtil 1997 !

Jeg startede på rideundervisning i 70’erne – der er altså sket pænt meget med den måde, man rider på, heldigvis.

Der blev førhen røget cigaretter overalt af alle, selv i daginstitutioner og på børne tv, med største selvfølge. – I kan selv forsætte listen..

Verden er blevet et bedre sted for os, og heldigvis også for vores hunde.

Det er et kæmpe arbejde at få en lille hvalp, især i en travl børnefamilie, der ofte har masser af logistiske udfordringer i forvejen. Det første år med hvalpen kræver så håbløst meget tid, tålmodighed og tolerance. På den anden side set er det uvurderligt godt for børn at vokse op med en hund. Men det er en god idé at tænke lidt både i timingen og i alder på børn og i alder på hund.

img_5867Det er så svært med begreber, der bliver populære – de bliver hurtigt slidte og misbrugte.

I hundeverdenen taler vi meget om Empowermenttræning. Det er virkelig godt for alle og især hunde der har adfærdsproblemer, har glæde af at få en masse empowerment. Der er desværre ikke rigtigt et dansk ord, der dækker det. Bestyrkelse?

James O’Heare har skrevet en meget god bog:  Empowerment Training: Training for Creativity, Persistence, Industriousness, Resilience, & Behavioral Well-Being.

– Kreativitet, vedholdenhed, arbejdsomhed, omstillingsparathed og adfærdsmæssigt veltilpashed..  hmm, det svinger ikke helt på dansk? Det lyder mere som en moderne jobannonce 😉

Hund & Træning giver super gode kurser i Empowermenttræning og hos dem bruger de danske ord: kreativitet, robusthed og vedholdenhed. Jeg selv bruger altid empowermenttræning som en del af min undervisning, adfærdsrådgivning og i omgangen med mine egne dyr.

Om man kalder det ‘at komme hurtigt op af hullet igen’, to bounce back’, opfindsomhed, gåpåmod, overskud eller …

– Det som det handler om, er at give vores hund mere selvtillid. At give hunden små lette opgaver, som den kan løse uden vores indblandning, og opgaver hvor vi kan belønne hunden for initiativ og derigennem give hunden følelsen af at have indflydelse på dens eget liv. Der er ikke noget sjovere end at træne med en hund, der tror på, at den nok skal kunne løse opgaven, selv om det er noget nyt. Selvtillid hjælper også til at få en større tolerance og evne til at klare små bump på livets vej – også hos hunde. Glade hunde der hviler i sig selv, er bare sjovere at være sammen med.

Hvis man derimod beder hunde om at løse for komplicerede opgaver, beder om for høj fart, om for stor præcision eller for mange forstyrrelser alt for tidligt, så får vi det modsatte. Så får vi ikke bestyrkelse, men i stedet bestyrtelse. Triste, slukkede eller forvirrede og stressede hunde, der ikke kan klare presset til konkurrencerne eller helt almindelige udfordringer i hverdagen.

Når du træner med din hund, så vær opmærksom på at niveauet og ambitionerne passer til, hvor I er. I skal ikke stagnere eller kede jer og ambitioner er godt, men sørg for at holde øje med hundens følelser, at den glad og tryg og er med på nye skridt. Empowerment eller bestyrkelse 😉 kan dyrkes hele livet, både dit og hundens. <3

 

dsc_0035Hundetræner – Person der lærer hundens ejer, hvordan man træner med sin hund. Ca. 2 – årig uddannelse. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet – tjek altid baggrund.

Hundeinstruktør – se Hundetræner

Hundeadfærdsrådgiver – Person der udarbejder en plan til at afhjælpe en problemadfærd hos hunden. 2 – 3 årig overbygning på hundetræneruddannelsen. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet  – tjek altid baggrund.

Hundeadfærdsbehandler – se Hundeadfærdsrådgiver

Hundelytter – Person der har taget kurser hos Jan Fennell, en engelsk dame. (- Det er hende med: spise før hunden og gå først ud af døren.) – Ring til en anden.

Hundehvisker – Person der sværger til Cesar Milans metoder. (- Det er ham med: stramt kvælerhalsbånd lige bag ørerne og spark i maven på hunden.) – Ring til en anden.

Hundekiropraktor – En dyrlæge der har uddannet sig til at kunne give hunde kiropraktiske behandlinger.

Hundefysioterapeut – En person der kan behandle og forebygge skader, hjælpe med genoptræning og lign.


Agility – Hundesport hvor hunden skal løbe en bane, med spring og vipper – der er flere typer agility: soft agility, agility, spring. Ejer løber med rundt og viser banen.

Rally – Hundesport hvor hunden skal vise forskellige lydighedsøvelser i løbet af en bane. Ejer går med hunden rundt og viser hunden med krop og ord hvilke øvelser der skal udføres.

LP – Hundesport hvor hunden skal udføre forskellige lydighedsøvelser meget præcist. Ejer viser hunden med minimale signaler, hvilke øvelser der skal udføres.

Lure coursing – Hundesport hvor hunden selv løber rundt i en bane efter en ‘hare’ (strimler af plast eller lign.)

Schweissspor – Hundesport hvor hunden i lang line skal finde og følge et spor af bloddråber fra noget vildt.

Nosework – Hundesport hvor hunden skal finde bestemte dufte udlagt i et område.

Hyrdning – Hundesport hvor hunden skal flytte og hyrde får efter hundeejers signaler.

IPO – Hundesport i lydighed med bl. a. menneskesøg og bidearbejde.


Markørsignal – det signal, vi giver hunden, lige idet den gør det ønskede, et klik, et smæld med tungen eller en anden unik lyd.

Det siger jeg til venner, der gerne vil gå en tur med mine hunde.
De fleste af os har lært vores hunde, at lyden sit betyder, at vi ønsker en helt bestemt adfærd af hunden. Det er jo i sig selv ret vildt, at hunde kan koble vores lyd og sådan en adfærd sammen. Hunde beder aldrig hinanden om at sætte sig. De siger lyde, der betyder gå væk!, skal vi lege?, hjælp mig eller lign. Men de bruger ikke lyde, for at bede en anden hund om at sitte eller lign. adfærd.
På samme måde som hunde hurtigt lærer at sætte sig til lyden af sit, så lærer de kære hunde også at reagere på en masse andre signaler fra os. Den der måde at trække vejret på, der betyder at nu står vi op, eller den der måde vi komme gående på, når det er badetid, det der suk der betyder ‘puh ha, sikke en dag’….

Per Jensen, professor i etologi ved Linköpings universitet, fortalte en gang om et forsøg som en svensk forskergruppe havde lavet: En gruppe meget dygtige hundeførere og deres toptrænede hunde fra narkoafd. blev bedt om at lave et helt almindeligt narkosøg i et rum. “For nemheds skyld sidder der en lille post it-seddel ved de steder, der er placeret narko, så forsøgsassistenterne lettere kan registrere hundenes adfærd før og efter markeringen af narko.” Alle hunde markerede fint alle steder i rummet, men da forsøget var færdigt, fik hundeførerne at vide, at der intet narko var placeret i rummet.. Ret chokerede måtte hundeførerne konstatere, at deres egen forventning til at hundene skulle markere ved post it- sedlerne, havde fået hundene til at markere, som om der var narko..

dsc_0934Den skov, der er min nabo, er ikke en hundeskov, men en skov fuld af vildt. Mine hunde har meget jagtlyst og vildt er derfor meget interessant. De store krondyr bliver stående ret længe, før de løber, og det kræver en del fokus og energi fra mig, at få hundene til at se væk fra en løbende hjort, og spadsere videre på en (hundetræner)værdig måde. Jeg har nogen gange fået øje på vildtet på lang afstand, før hundene har fået færten. Og for at få krondyrene til at løbe væk, inden hundene opdager dem, har jeg hostet larmende. Men – jeg har derved fået lært mine hunde, at lige efter et host kommer der den vildeste fært af krondyr. Ergo: Host ikke i skoven, hundene bliver helt vilde og hopper rundt i linerne for at finde færten. 🙂

Således får vi ofte lært vores hunde noget adfærd uden at ville det. Hvis du f.eks. får en lille anspændthed ved at skulle passere andre hunde, så får du måske signaleret dette til hunden, ved den måde du lige holder vejret eller strammer hånden om linen. Dette kan blive et lige så sikkert signal som sit til en ganske bestemt adfærd. Vi skal derfor være super opmærksomme på, hvad det er vi signalerer – vores kære hunde opfatter 120% af vores kropssprog 😉

Forestil dig hvis en ven, skubbede dig hen til fremmede mennesker, altså helt hen i krammeposition, når I mødte nogen på gaden, som han kendte, … Bare tanken – Eeew? Så ubehageligt ikk? Man vil jo gerne først hilse pænt med hånden, se dem lidt an og så evt. komme til krammestadiet efter nogen flere møder? – Alt efter hvor i landet man bor.. 😉

IMG_0541Vores hunde vil gerne gå hen imod hinanden i en halvcirkel, hvor de lige ser hinanden an og får hinandens fært osv. Men når vi går på et fortov med hunden i line, bliver hundemøder ligeså direkte, overrumplende og uhøflige som at blive tvunget ud i krammet ved første møde.

Man kan lære sin hund, at når man er i line, hilser man ikke på andre hunde.

Det vil forebygge en masse frustration, der kan forekomme i line – man kalder det leash agression, og det er ret almindeligt. Dels hæmmer linen deres normale kropssprog, de kan ikke cirkle og hvis linen bliver stram, kommer kroppen let til at ligne en vred krop. Dels kan de ikke komme væk, hvis det bliver ubehageligt. To hunde der snurret ind i hinandens liner, kan blive rigtigt ubehageligt.

Det er jo os, der har bundet hundene fast til os, så ansvaret for at de har et rart liv i den anden ende af linen, ligger hos os.

 

 

 

 

Når vi sidder i en bus eller i en bil og kigger på folk der taler sammen, så er det nemt at aflæse, om de skændes eller morer sig, selvom vi ikke kan høre deres ord. Endnu tyderligere bliver det så, hvis vi får lyd på, selvom det er på et sprog, som vi slet ikke forstår. Vi mennesker kan aflæse så mange informationer i tonefald, volumen og gestik.

Men det er intet i forhold til, hvad vores hunde kan aflæse.zuka-mette-rio De kan aflæse hinanden meget detaljeret og meget hurtigt, og os der lever sammen med med hunde ved godt, at de også kan aflæse vores kropssprog bedre end nogen andre. De kan f.eks. se på måden, vi rejser os, om det er tepotten eller hundesnoren, vi er på vej hen til. De får en masse informationer fra, hvordan vi trækker vejret og bevæger os. Det er derfor, at hunde reagerer på at vores ændrede kropssprog og vejrtrækning til en prøve i lydighed eller lign. Selvom vi ikke selv tror, at vi er nervøse eller stressede, så opfanger hunden nemt de små signaler.

Vores krop viser hunden, hvad vi tænker. Derfor taler jeg til mine hunde med ord, for så ved jeg at min krop omsætter ordene til holdning, bevægelse, vejrtrækning, blikretning osv. Det kan være til træning: Nu skal vi lave fællessit, hvor jeg går væk, du skal bare blive siddende – jeg kommer tilbage, eller Sejt, du gjorde det helt rigtigt, vi gør det lige igen.

Det er naturligvis ikke lige inden øvelsen, hvor de kun får ét signal og absolut ikke en masse snak. Det er som optakt til øvelsen og igen efter klik og godbid. Selve øvelsen skal ikke mudres end i en masse snik snak. Jeg bruger det også derhjemme med: Jeg går bare lige ud i stalden, I behøver ikke at gå med. Eller Ja, nu skal I lige have klippet de klør, det bliver helt ok. Det giver mig en holdning, som de nemt kan aflæse. Den yngste af mine hunde er blevet mærkbart bedre og mere sikker til træning, efter at jeg aktivt er begyndt at benytte dette.

I gør det sikkert allerede derhjemme uden at tænke over det, men prøv at tage det med ind i træningen.