11110457_851977298171484_997085880548756843_n
Der er flere muligheder for at gøre dette til om ikke en hyggestund, så i hvert fald en ok stund: Grundlaget er jo lagt hos opdrætteren, der allerede har hyggeklippet klør et par gange, når man henter ved 8 uger, og så er det bare at holde ved lige med et lille bitte klip mindst en gang om ugen. Hvis det er blevet til en rigtig ubehagelig oplevelse af en eller anden grund, så er det i gang med langsom tilvænning, meget gerne med klikkeren.

Lad klosaksen ligge en uge på sofabordet og skub lidt rundt med den, løft den lidt og når Vuf kan kigge på den uden at løbe væk så begynd at klikke og guffe for det. Gå langsomt frem.. pote i én hånd, saks i anden – klik … saks i samme hånd som pote – klik osv.. snak i mens, eller syng.. vores vejrtrækning påvirker dem så meget, og det er svært at holde vejret mens man synger..

Det kan være være smart at lade hunden stå op og løfte poterne, som når man renser hove på en hest. Hvis den sidder ned, skal den sidde ‘i samme retning’ som dig selv, så der ikke hives frem i poten.. Det kan være en hjælp at bruge en sliber i stedet for en saks, men kun kort tid pr klo, den bliver varm ! Hvis kløerne er blevet alt for lange kan man dels gøre som illustrationen viser, og man kan file kløerne spidse, som havde man brugt en blyantspidser, så trækker blodåren sig hurtigt tilbage og man kan klippe lidt igen efter et par dage..

Det er desuden meget vigtigt at saksen er stærk og meget skarp, ellers vrider den kloen, når den klipper og det gør ondt. – For lange klør kan på sigt give smerter i skuldre og led, fordi bevægelserne bliver uhensigtsmæssige.. Kløer der rører gulvet, når hunden står helt almindeligt, er for lange.

Man kan også vælge denne metode :

God video om negleklipning – jeg vil dog anbefale at vippe poten bagud når hunden står op som i det sidste eksempel, så trækker man ikke i benet – altså som når man renser hove på en hest..
https://www.youtube.com/watch?v=6JTKrJ2sVGo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *