11228287_455fa5dc66_o2Mange af os får hund som voksne, når vi selv får børn og husker hvor hyggeligt vi havde det med familiens hund i barndommen. Og nogle bliver lidt overraskede over hvor meget arbejde og tid der ligger i sådan en lille pelsven. Dels er det, ligesom med barndommens julemad, svært at huske, hvor meget tid forældrene brugte på at få hunden stimuleret og opdraget. Og dels var verden dengang lidt mere lykkelig uvidende om hundens behov. – Men min barndoms hund, den var der da bare?

Nogle hunde var også bare lænkehunde, nogle hunde løb ud af haverne og bed forbipasserende og nogle hunde kom ikke ind i stuerne.

Børn var i kravlegård og hunde var i lænke – groft sagt. Og det er da klart lettere at undgå ulykker, hvis barnet bliver placeret i en kravlegård altid – men vi ved heldigvis bedre nu.

Der er altså sket rigtigt meget i verden de sidste 20 – 40 år. Tænk på hvordan børnene blev opdraget førhen – Man måtte slå små børn som en del af indlæringsstrategien i skolen indtil 1967 – og måtte fortsat slå egne børn indtil 1997 !

Jeg startede på rideundervisning i 70’erne – der er altså sket pænt meget med den måde, man rider på, heldigvis.

Der blev førhen røget cigaretter overalt af alle, selv i daginstitutioner og på børne tv, med største selvfølge. – I kan selv forsætte listen..

Verden er blevet et bedre sted for os, og heldigvis også for vores hunde.

Det er et kæmpe arbejde at få en lille hvalp, især i en travl børnefamilie, der ofte har masser af logistiske udfordringer i forvejen. Det første år med hvalpen kræver så håbløst meget tid, tålmodighed og tolerance. På den anden side set er det uvurderligt godt for børn at vokse op med en hund. Men det er en god idé at tænke lidt både i timingen og i alder på børn og i alder på hund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.